Forlæggerens største udfordring…

2. oktober 2020

…er at få folk til at læse andet end det, de kender fra supermarkederne

03-02-2020

af Lon­ni Krause
bershook@gmail.com

Britta Marie Steen fra Forlaget Snepryd er en ganske særlig redaktør. Hun har arbejdet i sundhedsvæsnet med nære relationer, mennesker i krise, ældre, syge og handicappede siden hun var 18 år. Desuden har hun en naturvidenskabelig kandidatuddannelse. Det har formet hende og gjort hende til en rummelig og empatisk redaktør med fingeren på pulsen, både når det gælder mennesker og bøger.
Men hvordan fik hun ideen at blive forlagsredaktør? Faktisk startede det hele med den fagbog til studerende og undervisere, hun selv ville skrive.
Forlagsredaktøren forklarer:

Jeg skulle udgive en bog på et for­lag. For­lagskon­trak­ten var under­skrevet. Men da var det, jeg fik idéen om at starte et for­lag selv. Jeg tænk­te: det kan jeg da gøre selv. Der er da ikke nogen grund til at udgive bogen på et for­lag; jeg kan da selv starte et for­lag og udgive bogen. Det ville give mig fri­hed til selv at forme bogens ind­hold på min helt egen måde.
Desu­den stod jeg ved en skillevej i mit liv, hvor jeg var nødt til at beslutte mig for, hvilken kar­ri­erevej jeg ville vælge. Efter at have arbe­jdet i sund­hedsvæsenet i mange år, var det tydeligt, at det ikke var noget, jeg kunne holde til resten af mit arbe­jd­sliv. Der­for måtte jeg finde på noget andet.

For­laget Snepryd har eksis­teret siden 2015, og siden dag ét har Brit­ta Marie Steen brændt for at få læserne til at læse andet end det de kender fra super­marked­erne eller den lokale boghandel.

Der er så meget god lit­ter­atur og ikke alt sam­men er lige godt anmeldt. Udfor­drin­gen kan være at få folk til at læse noget andet end det, de ple­jer. I Dan­mark synes jeg helt konkret, at udfor­drin­gen også kan være, at man skal være afhængig af en lek­tørs sub­jek­tive vur­der­ing af bøgerne, hvis bøgerne skal have en chance for at komme på bib­lioteket. Jeg tror, at der er rigtig mange gode bøger, der bliv­er over­set i Dan­mark, for­di de ikke får en god lektørudtalelse.

I opstarts­fasen bestod for­laget blot af Brit­ta Marie Steen, en sal­gs – og mar­ket­ingmedar­be­jder og en redak­tør, og der blev kun udgivet bøger. Desu­den samar­be­jd­ede for­laget med fx. grafikere, illus­tra­tor­er og kor­rek­turlæsere. Senere kom e‑bøgerne og nu under­søger for­laget mulighed­erne for at udgive lydbøger.

Hvor er forlaget nu?

For­laget har en del ansat­te nu, som alle har hver deres bog­pro­jekt, de arbe­jder på. Desu­den har for­laget stort set altid en prak­tikant tilknyt­tet virksomheden.

Da jeg start­ede for­laget, udar­be­jd­ede jeg en udgivelsespro­fil. Det er denne, der bestem­mer, hvilke bøger, der skal udgives.
Jeg ser efter, om bogen er vel­skrevet, om der er mange syn­lige fejl, om bogen hænger sam­men, og om bogen er inter­es­sant.
Ind­hold­et bør sætte spørgsmål­stegn ved den nor­male opfat­telse af livet. Ord og sæt­ninger bør passe til bogens mål­gruppe. Der skal være sal­gspo­ten­tiale i bogen. Ind­hold­et må gerne være sam­fund­skri­tisk, under­hold­ende og berige og udvikle det danske sprog. Man skal lære noget nyt eller se tin­gene fra et nyt per­spek­tiv. Bogen må meget gerne over­raske læseren. Det er ikke kun manuskriptets ind­hold, jeg kig­ger på.
Hvis jeg fornem­mer, at vi ikke kan samar­be­jde med for­fat­ter, så antages manuskriptet ikke, uanset hvor godt det end måtte være.

Brit­ta Marie Steen tilby­der til gengæld et nært samar­be­jde og stor medind­fly­delse i hele bog­processen fra redi­ger­ing til salg og mar­ket­ing. Det er en meget grundig pro­ces, som for­fat­teren slus­es ind i.

Vi starter med at skrive lidt frem og tilbage i forhold til for­vent­ninger, vi aftaler et for­lagsmøde, hvor kon­trak­ten enten gen­nemgås eller skrives under. Derefter sam­men­sæt­ter vi et team, hvis dette da ikke allerede er gjort. Det team består typisk af en redak­tør, nogle kor­rek­turlæsere, en grafik­er­ans­varlig, mar­ketingans­varlig og en projektleder.

Til at starte med laves en eller flere betalæs­ninger, derefter udar­be­jder redak­tøren et udkast til første redi­ger­ingsrunde. Vi arbe­jder altid via com­put­er og udkast sendes via mail eller deles online mellem for­lag og for­fat­ter. Ofte mødes redak­tøren en eller flere gange med for­fat­teren, andre gange arbe­jder de kun online med manuskriptet — det aftaler de indbyrdes.

Det er aldrig nok med kun én redi­ger­ingsrunde. Vi redi­ger­er ad flere omgange, indtil manuskriptet er godt. Når redak­tør og for­fat­ter er færdi­ge med manuskriptet, sendes det til god­k­endelse hos pro­jek­tled­eren. Hvis manuskriptet god­k­endes, sendes det videre til kor­rek­turlæserne. Her skal for­fat­ter og redak­tør igen være med enten via en eller flere kor­rek­tur­run­der, hvor vi sikr­er os, at kor­rek­turen kan god­k­endes af både for­fat­ter og redaktør.

Når ind­hold­et er god­k­endt, sendes det til grafik­eren i for­laget, her opsættes det. For­fat­ter og redak­tør skal god­k­ende opsæt­ning, skrift­type, omslag mm. Derefter ple­jer vi at sende det til kon­trol i trykkeri­et, og vi bestiller en prøve­bog. Prøve­bo­gen skal også god­k­endes af redak­tør og for­fat­ter, inden vi udgiv­er bogen. Allerede fra starten laver pro­jek­tled­eren eller redak­tøren et udkast til en mar­ket­ing­plan og deadlines.

Få mere information på hjemmesiden

På for­lagets hjemme­side kan man læse sig til, at der udgives ærlig lit­ter­atur. Med det men­er Brit­ta Marie Steen, at hun skal kunne mærke, at for­fat­teren ikke bare skriv­er for at skrive men også skriv­er, for­di for­fat­teren ikke kan lade være med at skrive.

Det skal være sådan, at for­fat­teren har noget at fortælle, og det kan man mærke, når man læs­er manuskriptet. Så ærlig lit­ter­atur er lit­ter­atur, hvor der rent fak­tisk er tale om lit­ter­atur og ikke bare end­nu en bog til sam­lin­gen af for­fat­ter­sk­a­bet. Det er en bog, hvor for­fat­ter giv­er læseren noget ægte fra sig selv til læseren. En gave kan man vel sige. Man får noget forærende ved at læse bogen.

Hvilken litteratur bliver udgivet?

For tiden mod­tager for­laget en del manuskripter, der omhan­dler syg­dom eller psykisk syg­dom. Brit­ta Marie Steen tror, at det afspe­jler vores sam­fund: dét med at vi skal være over­fladiske, smukke og ‘like’ hinan­den på de sociale medier.

Der sid­der en masse men­nesker, der har behov for at krænge deres indre ud. Man taler måske ikke sam­men så meget mere om det, der virke­lig foregår inde i en.

Den primære læs­ning er ind­sendte manuskripter. Det kan måske heller ikke undre nogen, at der ikke er tid til at lystlæse egne favorit­ter. Nogle af de bøger, der alligev­el find­er frem til redak­tørens per­son­lige læse­brille, er fx. Snebar­net af Eowyn Ivey, Kniv og gaffel af Aksel Selmer eller Dar­ling Riv­er af Sara Strids­berg. På trods af det synes Brit­ta Marie Steen ikke, at der er så meget neg­a­tivt ved at være en travl for­lagsredak­tør. Hun håber, at hen­des børn kan se, hvor meget godt det inde­bær­er, når man bræn­der for det job, man har.

Mine børn ser mig tit sid­de og arbe­jde. “Laver du bog­a­r­be­jde?” spørg­er de. De føl­ger med. De er også med til nogle af for­fat­ternes bogre­cep­tion­er. Min dat­ter var fx. med til bogre­cep­tio­nen på Elvas magiske skat­tek­iste. Min søn og dat­ter var begge to med til at øve alle øvelserne igen­nem, da vi redi­gerede bogen. Det samme til bogen Perker4life. Her var alle mine tre børn med. Det var en fin oplevelse med både musik og oplæsning.

Jeg har nok svært ved at sige så meget neg­a­tivt om kon­sekvenserne. Måske skulle det være mit hel­bred. Jeg tror, at jeg arbe­jder for mange timer i døgnet. Jeg er ikke altid er god til at huske mig selv. Jeg glem­mer at dyrke motion, at spise sundt, at sove tilstrække­ligt og slappe af. Så man kan vel egentlig godt sige, der er en bag­side af medal­jen. Jeg ser heller ikke min ven­nekreds så meget mere, mit liv er blevet for­laget, udgivelserne, his­to­ri­erne og forfatterne.

Gode råd fra forlæggeren

Brit­ta Marie Steen har mange gode råd til for­fat­tere, men de skal for alt i ver­den først og fremmest være vågne, når de væl­ger det for­lag, der skal udgive deres bog.

Der er mange for­lag i Dan­mark, vælg ikke kun de for­lag, der dukker op øverst i Google-søgnin­gen. Under­søg, hvilke for­lag der pass­er til din bog og til dig som for­fat­ter og per­son. Hvis du ikke har udgivet en bog før, så kan det være godt blot at tage imod udgivelse, der hvor du kan få udgivet din bog, for at komme i gang. Når du har udgivet en bog, så ved du, hvad det vil sige, hvor meget arbe­jde der lig­ger i at udgive en bog. Så kan du også beg­y­n­de at stille krav til for­laget og forlagskontrakten.

Under­skriv ikke en for­lagskon­trakt, hvor du ikke kan stå inde for ind­hold­et. Det er, uanset om du er debu­tant eller har erfaring.

Som kom­mende for­fat­ter bør du vide, at du alt­så ikke bliv­er mil­lionær af at udgive en bog. Du skriv­er, for­di du kan lide at formi­dle, ikke for at tjene penge.

Kom­mende for­fat­tere hos os bliv­er en del af for­laget og for­ventes at delt­age aktivt i alle dele af bogens udformn­ing. Så sender du en bog ind til et for­lag, så er det dér, det hårde arbe­jde beg­y­n­der. Du vil blive kon­fron­teret med ind­hold­et af dit manuskript. Det kan røre nogle følelser i dig, gøre dig ked af det eller lige­frem få dig til at føle storhed og stolthed.

Når du sender dit manuskript ind til et for­lag, så husk at sende et føl­ge­brev med. Send altid hele dit manuskript ind til for­laget. Vær klar til at forhan­dle med for­laget, hvis der lægges op til dette i forhold til din kon­trakt. Vær også klar til det mod­sat­te: at god­k­ende en for­lagskon­trakt på dens vilkår eller opgive samar­be­jdet, hvis du ikke kan forene dig med kon­trak­ten.

Opgiv aldrig nogensinde. Hvis du vil udgive din bog, og ingen for­lag vil udgive den, så udgiv den selv.