Forlæggerens største udfordring er at få folk til at læse andet end det, de kender fra supermarkederne

3. februar 2020

03-02-2020

af Lon­ni Krause
bershook@gmail.com

Brit­ta Marie Steen fra For­laget Snepryd er en ganske særlig redak­tør. Hun har arbe­jdet i sund­hedsvæs­net med nære rela­tion­er, men­nesker i krise, ældre, syge og hand­i­cappede siden hun var 18 år. Desu­den har hun en naturv­i­den­sk­a­belig kan­di­datud­dan­nelse. Det har formet hende og gjort hende til en rum­melig og empatisk redak­tør med fin­geren på pulsen, både når det gælder men­nesker og bøger.
Men hvor­dan fik hun ideen at blive for­lagsredak­tør? Fak­tisk start­ede det hele med den fag­bog til stud­erende og under­vis­ere, hun selv ville skrive.

For­lagsredak­tøren fork­lar­er:
Jeg skulle udgive en bog på et for­lag. For­lagskon­trak­ten var under­skrevet. Men da var det, jeg fik idéen om at starte et for­lag selv. Jeg tænk­te: det kan jeg da gøre selv. Der er da ikke nogen grund til at udgive bogen på et for­lag; jeg kan da selv starte et for­lag og udgive bogen. Det ville give mig fri­hed til selv at forme bogens ind­hold på min helt egen måde.
Desu­den stod jeg ved en skillevej i mit liv, hvor jeg var nødt til at beslutte mig for, hvilken kar­ri­erevej jeg ville vælge. Efter at have arbe­jdet i sund­hedsvæsenet i mange år, var det tydeligt, at det ikke var noget, jeg kunne holde til resten af mit arbe­jd­sliv. Der­for måtte jeg finde på noget andet.

For­laget Snepryd har eksis­teret siden 2015, og siden dag ét har Brit­ta Marie Steen brændt for at få læserne til at læse andet end det de kender fra super­marked­erne eller den lokale boghan­del.

Der er så meget god lit­ter­atur og ikke alt sam­men er lige godt anmeldt. Udfor­drin­gen kan være at få folk til at læse noget andet end det, de ple­jer. I Dan­mark synes jeg helt konkret, at udfor­drin­gen også kan være, at man skal være afhængig af en lek­tørs sub­jek­tive vur­der­ing af bøgerne, hvis bøgerne skal have en chance for at komme på bib­lioteket. Jeg tror, at der er rigtig mange gode bøger, der bliv­er over­set i Dan­mark, for­di de ikke får en god lek­tørud­talelse.

I opstarts­fasen bestod for­laget blot af Brit­ta Marie Steen, en sal­gs – og mar­ket­ingmedar­be­jder og en redak­tør, og der blev kun udgivet bøger. Desu­den samar­be­jd­ede for­laget med fx. grafikere, illus­tra­tor­er og kor­rek­turlæsere. Senere kom e‑bøgerne og nu under­søger for­laget mulighed­erne for at udgive lyd­bøger.

For­laget har en del ansat­te nu, som alle har hver deres bog­pro­jekt, de arbe­jder på. Desu­den har for­laget stort set altid en prak­tikant tilknyt­tet virk­somhe­den.

Da jeg start­ede for­laget, udar­be­jd­ede jeg en udgivelsespro­fil. Det er denne, der bestem­mer, hvilke bøger, der skal udgives.
Jeg ser efter, om bogen er vel­skrevet, om der er mange syn­lige fejl, om bogen hænger sam­men, og om bogen er inter­es­sant.
Ind­hold­et bør sætte spørgsmål­stegn ved den nor­male opfat­telse af livet. Ord og sæt­ninger bør passe til bogens mål­gruppe. Der skal være sal­gspo­ten­tiale i bogen. Ind­hold­et må gerne være sam­fund­skri­tisk, under­hold­ende og berige og udvikle det danske sprog. Man skal lære noget nyt eller se tin­gene fra et nyt per­spek­tiv. Bogen må meget gerne over­raske læseren. Det er ikke kun manuskriptets ind­hold, jeg kig­ger på.
Hvis jeg fornem­mer, at vi ikke kan samar­be­jde med for­fat­ter, så antages manuskriptet ikke, uanset hvor godt det end måtte være.

Brit­ta Marie Steen tilby­der til gengæld et nært samar­be­jde og stor medind­fly­delse i hele bog­processen fra redi­ger­ing til salg og mar­ket­ing. Det er en meget grundig pro­ces, som for­fat­teren slus­es ind i.

Vi starter med at skrive lidt frem og tilbage i forhold til for­vent­ninger, vi aftaler et for­lagsmøde, hvor kon­trak­ten enten gen­nemgås eller skrives under. Derefter sam­men­sæt­ter vi et team, hvis dette da ikke allerede er gjort. Det team består typisk af en redak­tør, nogle kor­rek­turlæsere, en grafik­er­ans­varlig, mar­ketingans­varlig og en pro­jek­tled­er.

Til at starte med laves en eller flere betalæs­ninger, derefter udar­be­jder redak­tøren et udkast til første redi­ger­ingsrunde. Vi arbe­jder altid via com­put­er og udkast sendes via mail eller deles online mellem for­lag og for­fat­ter. Ofte mødes redak­tøren en eller flere gange med for­fat­teren, andre gange arbe­jder de kun online med manuskriptet — det aftaler de ind­byrdes.

Det er aldrig nok med kun én redi­ger­ingsrunde. Vi redi­ger­er ad flere omgange, indtil manuskriptet er godt. Når redak­tør og for­fat­ter er færdi­ge med manuskriptet, sendes det til god­k­endelse hos pro­jek­tled­eren. Hvis manuskriptet god­k­endes, sendes det videre til kor­rek­turlæserne. Her skal for­fat­ter og redak­tør igen være med enten via en eller flere kor­rek­tur­run­der, hvor vi sikr­er os, at kor­rek­turen kan god­k­endes af både for­fat­ter og redak­tør.

Når ind­hold­et er god­k­endt, sendes det til grafik­eren i for­laget, her opsættes det. For­fat­ter og redak­tør skal god­k­ende opsæt­ning, skrift­type, omslag mm. Derefter ple­jer vi at sende det til kon­trol i trykkeri­et, og vi bestiller en prøve­bog. Prøve­bo­gen skal også god­k­endes af redak­tør og for­fat­ter, inden vi udgiv­er bogen. Allerede fra starten laver pro­jek­tled­eren eller redak­tøren et udkast til en mar­ket­ing­plan og dead­lines.

På for­lagets hjemme­side kan man læse sig til, at der udgives ærlig lit­ter­atur. Med det men­er Brit­ta Marie Steen, at hun skal kunne mærke, at for­fat­teren ikke bare skriv­er for at skrive men også skriv­er, for­di for­fat­teren ikke kan lade være med at skrive.
 
Det skal være sådan, at for­fat­teren har noget at fortælle, og det kan man mærke, når man læs­er manuskriptet. Så ærlig lit­ter­atur er lit­ter­atur, hvor der rent fak­tisk er tale om lit­ter­atur og ikke bare end­nu en bog til sam­lin­gen af for­fat­ter­sk­a­bet. Det er en bog, hvor for­fat­ter giv­er læseren noget ægte fra sig selv til læseren. En gave kan man vel sige. Man får noget forærende ved at læse bogen.

For tiden mod­tager for­laget en del manuskripter, der omhan­dler syg­dom eller psykisk syg­dom. Brit­ta Marie Steen tror, at det afspe­jler vores sam­fund: dét med at vi skal være over­fladiske, smukke og ‘like’ hinan­den på de sociale medi­er.

Der sid­der en masse men­nesker, der har behov for at krænge deres indre ud. Man taler måske ikke sam­men så meget mere om det, der virke­lig foregår inde i en.

Den primære læs­ning er ind­sendte manuskripter. Det kan måske heller ikke undre nogen, at der ikke er tid til at lystlæse egne favorit­ter. Nogle af de bøger, der alligev­el find­er frem til redak­tørens per­son­lige læse­brille, er fx. Snebar­net af Eowyn Ivey, Kniv og gaffel af Aksel Selmer eller Dar­ling Riv­er af Sara Strids­berg. På trods af det synes Brit­ta Marie Steen ikke, at der er så meget neg­a­tivt ved at være en travl for­lagsredak­tør. Hun håber, at hen­des børn kan se, hvor meget godt det inde­bær­er, når man bræn­der for det job, man har.

Mine børn ser mig tit sid­de og arbe­jde. “Laver du bog­a­r­be­jde?” spørg­er de. De føl­ger med. De er også med til nogle af for­fat­ternes bogre­cep­tion­er. Min dat­ter var fx. med til bogre­cep­tio­nen på Elvas magiske skat­tek­iste. Min søn og dat­ter var begge to med til at øve alle øvelserne igen­nem, da vi redi­gerede bogen. Det samme til bogen Perker4life. Her var alle mine tre børn med. Det var en fin oplevelse med både musik og oplæs­ning.

Jeg har nok svært ved at sige så meget neg­a­tivt om kon­sekvenserne. Måske skulle det være mit hel­bred. Jeg tror, at jeg arbe­jder for mange timer i døgnet. Jeg er ikke altid er god til at huske mig selv. Jeg glem­mer at dyrke motion, at spise sundt, at sove tilstrække­ligt og slappe af. Så man kan vel egentlig godt sige, der er en bag­side af medal­jen. Jeg ser heller ikke min ven­nekreds så meget mere, mit liv er blevet for­laget, udgivelserne, his­to­ri­erne og for­fat­terne.

Brit­ta Marie Steen har mange gode råd til for­fat­tere, men de skal for alt i ver­den først og fremmest være vågne, når de væl­ger det for­lag, der skal udgive deres bog.

Der er mange for­lag i Dan­mark, vælg ikke kun de for­lag, der dukker op øverst i Google-søgnin­gen. Under­søg, hvilke for­lag der pass­er til din bog og til dig som for­fat­ter og per­son. Hvis du ikke har udgivet en bog før, så kan det være godt blot at tage imod udgivelse, der hvor du kan få udgivet din bog, for at komme i gang. Når du har udgivet en bog, så ved du, hvad det vil sige, hvor meget arbe­jde der lig­ger i at udgive en bog. Så kan du også beg­y­n­de at stille krav til for­laget og for­lagskon­trak­ten.

Under­skriv ikke en for­lagskon­trakt, hvor du ikke kan stå inde for ind­hold­et. Det er, uanset om du er debu­tant eller har erfar­ing.

Som kom­mende for­fat­ter bør du vide, at du alt­så ikke bliv­er mil­lionær af at udgive en bog. Du skriv­er, for­di du kan lide at formi­dle, ikke for at tjene penge.

Kom­mende for­fat­tere hos os bliv­er en del af for­laget og for­ventes at delt­age aktivt i alle dele af bogens udformn­ing. Så sender du en bog ind til et for­lag, så er det dér, det hårde arbe­jde beg­y­n­der. Du vil blive kon­fron­teret med ind­hold­et af dit manuskript. Det kan røre nogle følelser i dig, gøre dig ked af det eller lige­frem få dig til at føle storhed og stolthed.

Når du sender dit manuskript ind til et for­lag, så husk at sende et føl­ge­brev med. Send altid hele dit manuskript ind til for­laget. Vær klar til at forhan­dle med for­laget, hvis der lægges op til dette i forhold til din kon­trakt. Vær også klar til det mod­sat­te: at god­k­ende en for­lagskon­trakt på dens vilkår eller opgive samar­be­jdet, hvis du ikke kan forene dig med kon­trak­ten.

Opgiv aldrig nogensinde. Hvis du vil udgive din bog, og ingen for­lag vil udgive den, så udgiv den selv.